GRUNDTRÆNING ▶ Mobilitet & Stabilitet 💪 DANS ▶ Rytmik & Motorik 🎵 Kontakt os i dag på 📞 23 24 86 12 📫 charlotte@intelligentfitness.dk ▪ SORØ
Tænker du nogensinde over din kropsholdning? Oplever du smerter, ubehag eller spændinger i ryg, skuldre eller nakke? Er du lidt usikker på, hvad en god kropsholdning egentlig er? Er du usikker på, hvilken slags træning, der giver dig en god, sund og bæredygtig kropsholdning? Vil du gerne lære, hvordan du får en god kropsholdning implementeret i din dagligdag?
En god kropsholdning gavner og hjælper i næsten alle livets fysiske udfordringer – om det er belastende arbejdssituationer, hård sport eller blot hverdagens gøremål. Med en god kropsholdning får du kontrol over dine fysiske udfordringer, større kropsbevidsthed til at modstå belastninger og du bliver mere handlekraftig i forhold til at imødegå smerter i bevægeapparatet og komme i gang med de aktiviteter, du virkelig ønsker at fylde dit liv med.
Intelligent Fitness Holdningscoaching handler om DIN krop. Du får viden om din kropsholdnings særlige kendetegn og hvad de betyder for den måde, du bevæger dig på og håndterer dine daglige gøremål/opgaver/aktiviteter. Formålet er at give dig handlekraft i forhold til selv at være primus motor i løsning af dine fysiske udfordringer, så du opnår den viden om dig selv, der sammen med effektiv vejledning gør det muligt for dig at ændre dårlige vaner til gode vaner.
Intelligent Fitness Holdningscoaching tager din uddannelse i dig selv med et skridt ad gangen:
Stadie 1: Mulighed for VIDEN
Stadie 2: Motivation for VEJLEDNING
Stadie 3: Mindset for VANEÆNDRING
Læs nedenfor, hvad jeg kan give dig af viden, vejledning og vaneændring.
Viden er det første, der skal til, uanset hvad du beskæftiger dig med. Viden om kropsholdning generelt er en god forudsætning for senere at blive klogere på din egen kropsholdning. Men hvor er der mulighed for at få god, generel – og gratis – viden om kropsholdning? På internettet kan du selvfølgelig søge, men husk altid at undersøge et meget vigtigt forhold: HVEM er AFSENDER, dvs. hvem skriver på siden. Der er nemlig stor forskel på, om en fagperson tager udgangspunkt i en dynamisk eller statisk kropsholdning.
Ofte vil bevægelsesundervisere (danselærere etc.) tage udgangspunkt i en dynamisk kropsholdning, som forudsætter, at du er “grounded” (dvs. har aktiv jordforbindelse gennem din forfod, så du kan bevæge dig med afskub), mens undervisere i mere stillestående aktiviteter (fx yoga/pilates) ofte vil sige, at du skal stå på hælene, som er godt, hvis man skal stå stille i lang tid. Så inden du opfatter evt. udtalelser/beskrivelser som eviggyldige, så skæv lige til, hvem afsenderen er.
Du får indsigt i din egen type kropsholdning i et personligt coachingforløb. Når vi første gang mødes, starter vi med at definere og analysere disse forhold:
Herefter kortlægger vi dette:
På den måde opnår vi viden og indsigt i dit bevægeapparats nuværende tilstand samt din personlige situation og ikke mindst: HVAD du gerne vil ændre. Det næste, du skal have, er vejledning i, hvordan du opnår dine fastsatte mål – læs hvordan her nedenfor ⬇
På baggrund af den viden, jeg nu har om dig, vejleder jeg dig i, hvilke øvelser, der løsner dine unødvendige spændinger og styrker dine svage sider/muskler, så du får en afbalanceret, bæredygtig og dynamisk kropsholdning/motorik i alt, hvad du foretager dig.
Når vi sammen finder ind til noget, der virker for dig, og som jeg kan se er sundt og styrkende for din krop, inddrager vi det i din grundtræning, som du skal gennemføre for at kunne ændre gamle, indgroede bevægelsesmønstre og dårlige vaner til en ny, sund og bæredygtig kropsholdning.
På dette stadie er din motivation for at få vejledning meget vigtig, for det er ikke uden betydning, hvordan du udfører øvelserne. Du bliver grundigt vejledt i korrekt udførelse af øvelserne, så du opnår den ønskede effekt med din træning.
Når du er motiveret for at modtage vejledning, er du klar til den sidste vigtige udfordring, der skal klares, for at du kommer helt i mål med dine ønsker – læs videre nedenfor ⬇
Nu kommer det hårde arbejde! Hertil har jeg været med dig hele tiden – nu skal du i gang med at træne selv dagligt med det træningsprogram, du har fået af mig til at …
Men hvad så, når du kommer hjem og skal i gang med at træne og jeg ikke er til stede – kan du huske dine øvelser? Hvor mange gange skal du udføre hver øvelse? I hvilket tempo og rækkefølge? Nej vel, det er lige præcis derfor, at hjemmetræning uden brug af digitale medier (video og audio) ikke har særlig stor effekt, som flere undersøgelser har vist.
Hos mig får du noget helt andet: Du får individuelt tilpassede øvelser optaget i personlige træningsvideoer – sammensat og konstrueret KUN til dig og dit behov. Dvs. du følger dine øvelser på video, når du træner selv. Fordi øvelserne er tilpasset specielt til DIG, så imødegår de lige præcis de udfordringer og ønsker, DU har.
DEL 1 af dit personlige træningsprogram er altså dine individuelt konstruerede follow-along træningsvideoer inkl. personlige, skriftlige træningsvejledninger.
Derudover får du adgang til dit helt eget “follow along” træningsprogram på min platform Your Virtual Trainer for Basic Fitness. Den virtuelle træner udfører øvelserne i fuld længde foran dig – ydermere til behagelig, understøttende og inspirerende musik. Det er så enkelt og motiverende, det overhovedet kan være.
DEL 2 af dit personlige træningsprogram er altså de follow-along træningsvideoer, som jeg plukker ud til dig fra mine forproducerede træningsprogrammer alt efter, hvad du har behov for at træne: knæ, ankler, fødder eller hofte, ryg, skulder.
Læs mere om fordelene ved “follow along” træning her
Alle dine træningsvideoer – både de personlige (DEL 1) og de forproducerede (DEL 2) – vil ligge samlet i dit private, ONLINE videobibliotek, som du har ubegrænset adgang til med din egen, personlige adgangskode. På den måde får du én ONLINE indgang til hele dit personlige træningsprogram. Det vil gøre det let for dig at gennemføre din træning og komme i mål med dine ønsker. Med online adgang til dit videobibliotek på din mobile enhed, kan din træning foregå mange forskellige steder: derhjemme – på kontoret – ude i naturen – i dit træningscenter – eller et helt andet sted, som du foretrækker.
Det, du selv skal byde ind med på dette tredje og sidste stadie, er dit mindset. Det er din robusthed og modstandskraft over for nederlag, din evne til at komme igen og ikke give op. Du vil opleve en masse ufrivillige benspænd (“jeg kan ikke finde tiden til at træne, jeg orker ikke at træne, jeg er for træt, jeg har ondt et eller andet sted, jeg synes ikke jeg kommer nogen vegne, jeg kan ikke finde ud af det, jeg synes det er for hårdt” – fortsæt selv eksemplerne …) – det er den lille djævel, der sidder på skulderen af dig og forsøger at få dig til at give op. Lad ham ikke vinde!
Når dit mindset er på plads, er der ingenting i verden, der kan forhindre dig i at nå i mål med de ændringer og forbedringer, som DU har besluttet dig for. Ændringer, som vil give dig nye muligheder for aktiviteter, modvirke nedslidning og måske endda være den faktor, der gør dig handlekraftig og giver din livskvalitet et boost!
Som jeg plejer at sige til mine klienter og kursister: DU har et VALG! Og når du har besluttet dig, hjælper jeg dig hele vejen i mål!
Jeg glæder mig til at høre fra dig – få mig som din personlige holdningscoach allerede i dag!
ELLER
Start med et ONLINE formøde her – det er gratis, hvis du ikke ønsker at fortsætte.
Charlotte de Neergaard
Personlig træner & coach