GRUNDTRÆNING ▶ Mobilitet & Stabilitet 💪 DANS ▶ Rytmik & Motorik 🎵 Kontakt os i dag på 📞 23 24 86 12 📫 charlotte@intelligentfitness.dk ▪ SORØ
MERE bevægelse i folkeskolen – ja tak – kvantiteten/mængden/tiden til bevægelse skal op på de 45 minutter. Men hvornår tænker man også KVALITETEN ind i målsætningen?
Der må være mange etablerede body/mind-undervisere (yoga, pilates, holdningskorrigerende undervisning, ballet osv) som sidder og tager sig til hovedet i frustration over det manglende fokus på kropsbevidsthed og evne til at fornemme sin egen krop, som folkeskolens bevægelsestilbud bærer præg af – et tilbud, der kun bygger på IDRÆT samt – når det går højt – idrætsfagets tilgang til “Dans og udtryk”. (Hvis jeg tager fejl, vil jeg meget gerne modsiges :-))
Idræt er ikke dans og det er slet ikke body/mind-orienteret, som er indadskuende og reflekterende. Og som giver kropslige kompetencer og KVALITET i forholdet til ens egen krop og sundhed – også mentalt.
Vil vi have børn, der – i idrættens hellige tegn – opildnes til at karte rundt og kaste med ting (håndbold), sparke til ting (fodbold), hive og flå i hinanden (boksning/brydning) eller vil vi give vores børn en (krops)bevidsthed med sig ud i livet, som de rent faktisk kan bruge til noget hele livet igennem?
Hvis man vil undervise i dans i folkeskolen, så er det ballet, der skal fokuseres på som grundlæggende ressource til kvalitet og kropsbevidsthed. Og vil man ikke det, er de ovennævnte body/mind-metoder gode – ligesom The Martial Arts, som måske for nogen vil virke lidt mere som “rigtig idræt” og dermed mere acceptabelt end ballet og andre body/mind-metoder.
Men uanset hvordan, så venligst kom noget mere KVALITET (dvs. kropsbevidsthed) ind i folkeskolens bud på bevægelsesundervisning til vores børn. Bevægelse er ikke bare bevægelse ligesom mad ikke bare er mad …