GRUNDTRÆNING ▶ Mobilitet & Stabilitet 💪 DANS ▶ Rytmik & Motorik 🎵 Kontakt os i dag på 📞 23 24 86 12 📫 charlotte@intelligentfitness.dk ▪ SORØ
Marina Aagaard, træningsekspert, skriver på sin blog om motiviation til at træne: “Indgangsvinklen til motion og træning er desværre for mange unge og voksne – også coaches, trænere og vejledere – ikke kropslig eller mental forbedring, men kun vægttab. Synd at den tankegang er så udbredt; det bliver for surt at træne – og mange falder fra.”
Jeg er helt enig! Det handler ikke om, hvor meget du vejer eller hvordan du ser ud. Det handler om dit mindset: Hvilke tanker gør du dig om din situation? Hvordan forholder du dig til dine udfordringer? Hvis du lader dig motivere af tunge, negative følelser som utilfredshed og utilstrækkelighed, er du på vej i en retning, hvor du vil få svært ved at fastholde din indsats og din motivation, fordi du kun har fokus på hurtigt at opnå et resultat. Og resultater har det ligesom vandet i kedlen: Når man kigger på det tager det en evighed før det koger. På den måde bliver det simpelthen for surt for dig at træne.
Glædens fundament er meget stærkere til at understøtte din motivation. Derfor skal du først og fremmest finde et træningsprogram eller en motionsform, der tiltaler DIG, uanset hvad det er. Du skal ikke hænge dig i, om det er sundt eller specielt godt for særlige dele af kroppen, for den allerbedste træning er den, der rent faktisk bliver gjort! Følg dine lyster!
Mit varemærke hedder Intelligent Fitness og min mission er at gøre DIG flyvende! Læs mere på http://www.intelligentfitness.dk
Når du har fundet DIN motionsform, kan du bruge mine 4 motivationstips til at overkomme de barrierer, du vil møde på din vej. Barrierer vil du møde særligt i starten, for det er altid sværest at komme i gang og få indarbejdet en ny, god vane.
Mine 4 motivationstips til et positivt mindset, som giver dig en varig livsstilsændring:
1) Træn fordi du kan. Anerkend at du har en god krop, der utrætteligt arbejder for dig – også selv om du ofte ikke bemærker det (faktisk et utaknemmeligt job vores kroppe har – vi bemærker først kroppen, når noget er galt 😕)
2) Træn for at hjælpe din krop til at blive stærkere og til at klare livets udfordringer. Hvis din krop bærer rundt på mange kilo, skal styrke og form også forbedres tilsvarende – og lad så din krop have den størrelse, den nu engang har. Det er kun vigtigt, at du er sund og stærk.
3) Træn fordi det er sjovt at opnå nye færdigheder. Marina Aagaard skriver: “Træn det, du er dårlig til. Ud over at forbedre motorikken (hjerne og krop), forbruger man mere energi, når man skal ‘kæmpe’ med noget.” Jeg er igen helt enig. På mine hold i motionsballet kæmper vi både med hjerne og krop. For mig som underviser er det skønt at følge den “kamp” hos mine elever – så flytter de sig både kropsligt (sundhedsmæssigt) og mentalt.
4) Træn sammen med ligesindede og din chance for at vedligeholde din træning vil være meget større. Træneren bakker dig op og viser dig vejen. Hvis ikke du kan følge et hold på bestemte tidspunkter eller har lyst til at komme ud af huset, kan du træne sammen med mig online, når det passer dig. Jeg garanterer dig, at du får god effekt (styrke) af øvelserne og jeg er med dig hele vejen. Få en smagsprøve her: Your Virtual Trainer for Basic Fitness.
Jeg håber, du kan bruge mine 4 motivationstip til at få – eller vedblive med at have – sunde, aktive og udviklende fritidsinteresser, der kan medvirke til at gøre dit liv interessant og indholdsrigt – uanset din størrelse!
Er du klar til at komme i gang? Klik videre til hjælpen her:
Vi er træningsspecialister i krydsfeltet mellem grundtræning og dans