IF GRUNDTRÆNING ➡ Mobilitet x Stabilitet 💪 IF MUSIKMOTION ➡ Rytmik x Motorik 🎵 Kontakt 📞 23 24 86 12 📫 charlotte@intelligentfitness.dk 💚 Sorø
Overordnet set er Intelligent Fitness al motion og træning, der hjælper og udvikler krop og hjerne på en sund, effektiv og bæredygtig måde.
Den bedste og mest effektive måde at gøre det på er ved at kombinere IF Musikmotion & IF Grundtræning, som begge bygger på ballettens model for udvikling af krop og hjerne.
Intelligent Fitness kan tilgås via 4 forskellige typer aktører:
Charlotte de Neergaard – som står bag alle Intelligent Fitness aktiviteter – er uddannet på Det Kgl. Teaters Balletskole/Den Kgl. Ballet og udvikler træningskoncepter til mange formål og mange forskellige brugere.



BALLET er en akademisk træningsform, som involverer krop og hjerne i et meget frugtbart, sansemotorisk samarbejde:
✔ FYSISK: Effektiv grundtræning af kroppen
✔ MENTALT: Indføling og lydhørhed for de musiske dynamikker
✔ PROCES: Disciplineret tilgang til indlæring og målrettet udvikling
✔ PRODUKT: Struktur og analyse – rumligt, tidsmæssigt, kropsligt, interpersonelt, funktionelt
Strukturen består overordnet set af definitioner på – og franske termer for:
For at forstå den fortsatte sammenhæng, er det nødvendigt at kende følgende fire begreber:
I) GROUNDING = jordforbindelse (via ben)
II) BEVÆGELSE = ingen grounding nødvendig (dvs. en bevægelse kan udføres både liggende, stående, siddende osv.) Eksempel: En person, der er lam fra halsen og ned, kan udføre en bevægelse ved fx at løfte det ene øjenbryn.
III) VÆGTSKIFTE = et skifte af kroppens tyngdepunkt via groundede ben. Et vægtskifte kan udføres FRA/TIL begge ben (dvs. stående med en ligelig vægtfordeling på 50% på hvert ben) eller FRA/TIL 1 ben (dvs. stående med 100% af vægten på det ene ben og 0% på det andet).
IV) TRIN = indeholder minimum 1 vægtskifte (i modsætning til bevægelse, som indeholder 0)
Et vægtskifte kan – overordnet set – foretages på 4 måder:
I praksis giver det 9 mulige sammensætninger:
Ovenstående måder at skifte vægt på har hver sin term på fransk, som jeg dog ikke skal komme nærmere ind på her. Det viser blot, at denne generiske og præcise måde at bevæge sig på ligger i ballettens DNA, uden at dette dog på nogen måde bliver italesat i et Legende Let Ballet-forløb (i modsætning til alm. balletundervisning).
I praksis vil det dog udgøre en afgørende forskel for udøverne, som får trænet deres bevidsthed om/fornemmelsen af kroppens tyngdepunkt i rummet via de trin og danse, der har dette som læringsmål – formuleret som fx forbedret motorik eller øget kropsbevidsthed eller stabilitet og balance.
Denne funktionelle bevidsthedstræning via kroppen i rummet – som giver en bedre kropsforståelse – findes kun så struktureret og detaljeret i ballet, ikke i andre bevægelsesformer. Det er også årsagen til, at alle professionelle dansere – om det er inden for idræt (fx skøjteløb eller pardans) eller scenekunst med moderne/contemporary dans eller showdans på Broadway har trænet ballet som grundtræning.
Ballettens model for grundtræning materialiserer sig rent fysisk i balletdansernes grundtræningsprogram, som forbedrer bevægeapparatets styringsmekanisme ved at optimere forbindelsen mellem krop og hjerne. Derved bliver det muligt at ændre på bevægelsesmønstre og bodytoning og dermed opnå den træningseffekt, man ønsker.
Ballettens model for grundtræning udfordrer, gennemarbejder og træner krop og hjerne på mange motoriske områder:
Når vi træner …
… udvikles vores kropslige, rumlige, musiske og følelsesmæssige intelligens. Det er for mig Intelligent Fitness som alle kan få glæde af, når det formidles som IF Grundtræning (mobilitet x stabilitet) og IF Musikmotion (rytmik x motorik) 💚

👇👇👇👇
IF Musikmotion er funktionel træning koreograferet til musik.
Hos Intelligent Fitness (IF) definerer vi MUSIKMOTION som bevægelse, der er synkroniseret med en kadence = Rytmik & Motorik. Det aktiverer TÆNKE-hjernen og KROPS-hjernen på samme tid.
Hvad er IF Musikmotion ikke?
Bevægelse til baggrundsmusik, der kun har til formål at sætte en følelsesmæssig stemning, men dybest set kunne undværes og ikke er synkroniseret med bevægelserne er ikke IF Musikmotion. Baggrundsmusik aktiverer HJERTE-hjernen.
Kan DANS defineres som IF Musikmotion?
Ja, al DANS er IF Musikmotion, men al IF Musikmotion er ikke nødvendigvis DANS – se fx IF elastiktræning og IF romaskinetræning – som er musikmotion, men bestemt ikke DANS, selv om alle bevægelser er synkroniseret med musikken og “gennemkoreograferet”.
Hvad er forskellen på DANS og IF Musikmotion?
DANS:
IF Musikmotion:
I ballettens grundlæggende bevægelære synkroniseres trin og bevægelser med en særlig træningsmusik, som er korte, enkle klaverstykker, der er nøje udvalgt til at understøtte og motivere hver øvelse.
Forståelse for musikkens vigtighed og symbiose med bevægelse er et af ballettens allervigtigste kendetegn. Fusionen mellem kroppens bevægelsesunivers og musikkens lydunivers er et frugtbart match, der er relevant i mange sammenhænge ud over dans, for eksempel:
Intelligent Fitness benytter motiverende musik, der understøtter bevægelserne og ansporer deltagerne. Uundværligt for kroppen, stimulerende for hjernen og godt for humøret!
Musikken er enkle, korte musik-/klaverstykker med en optakt og en afslutning – skabt til at:
Baggrundsmusik eller koreografi?
Den vigtigste skelnen mellem forskellige motionsformers brug af musik, er om musikken bliver brugt som baggrundsmusik (dvs. den kan undværes) eller som en integreret del af aktiviteten (dvs. bevægelserne er koreograferet/følger musikken).
Den udfordring, der ligger i at skulle følge/mærke musikken og måske endda koble bestemte bevægelser med bestemte tællinger i musikken, træner hjerne og bevidsthed. Det er meget givtigt og udviklende og tilfører en ekstra dimension og motivation til grundtræningen/motionsformen.
Brug motiverende og understøttende musik til både almene og specifikke grundtræningsprogrammer – lige fra yoga, pilates og gymnastik over ro-fitness (i romaskine) og til genoptræning og gigttræning. Motiverende og understøttende musik er – sammen med online “follow along” træning – en central del af dit personlige træningsprogram hos Intelligent Fitness.
Har du en sport, fritidsaktivitet eller personligt træningsprogram, som du gerne vil have frisket op med motiverende og understøttende musik? Kontakt os her

👆👆👆👆
Min baggrund fra Det kgl. Teaters Balletskole/Den kgl. Ballet, har givet mig den bedst tænkelige bevægelses- og danseuddannelse, der findes. Samtidig har jeg gennem årene suppleret min viden og kompetencer med kurser og inspiration fra andre metoder, som også bygger på sund og opbyggende træning.
Jeg brænder for at give min viden om krop, træning og dans videre til andre mennesker – både via min undervisning, men også via min udvikling af nye motions- og træningskoncepter – online såvel som offline. Mit håb er, at jeg kan få flere mennesker op af stolen – eller sågar blive i stolen – og træne til musik, der både motiverer til bevægelse og samtidig udvikler krop og hjerne.
Dans og bevægelse til musik højner livskvalitet og livsglæde – ud over at det giver god motion og hjernetræning. Og til de danseforskrækkede kan jeg berolige med, at det gør træning, der følger en rytme også. Jeg kalder det musikmotion, og det kan koges ned til, i hvilket tempo og med hvilken dynamik, man udfører en given bevægelse – blot for at afdramatisere selve begrebet dans.
Jeg har i mange år undervist i voksenballet, barre- og funktionel træning, baldans og tango samt lavet koreografi til div. egnsspil/teaterprojekter. Senest har jeg taget initiativ til etablering af Balletforening Danmark, hvor vi er nogle balletundervisere, der arbejder for at få mere ballet ud i bl.a. skoler og dagtilbud.
En stor del af mit arbejdsliv har bestået af administrativt arbejde og kommunikation qua min boglige uddannelse som korrespondent, juridisk sekretær, bogholder og certificeret projektleder.
I min formidling af sund og opbyggende træning og bevægelsesteknik har jeg haft behov for at bryde ballettens metodik ned i mere forståelige og overskuelige bidder for almindelige mennesker. Det har ført til udvikling af SBF-metodens 3 kropsprincipper, som igen har dannet grundlag for grundtræningskoncepterne SBF Motion + BalletFitness + TangoFitness.
Mit håb er at gøre det meget lettere og mere overskueligt for alle børn, unge, voksne og seniorer at få glæde af Ballettens model for træning af krop og hjerne – uden at skulle lære en masse franske fagtermer og stiliserede trin udenad. Det skal være let for alle at få adgang til den understrøm af sund og udviklende bevægelære, som ballettens grundtræningsmetode indeholder – og som forhåbentlig vil give mange flere mennesker et langt liv i en stærk krop 💚

Tal med mig: +45 23 24 86 12
Skriv til mig: charlotte@intelligentfitness.dk
Intelligent Fitness er en del af Kompagnonerne v. Søren Dam Nielsen, cvr.nr. 38141260
— Charlotte Sabroe, Sorø
— Tina Friis, Sorø
— Inge Lise Kallenbach, Sorø
— Inge Marie Rathje, Sorø
— Hanne Jensen, Sorø
— Kirsten Sandberg, Nykøbing Sj.
— Annette Gaarsdal, Næstved.
— Kjeld Graudal, Sorø
— Lone Christiansen, Sorø
— Søren Dam Nielsen, Sorø
Pingback: Balletworkshop ARME | Intelligent Fitness
Pingback: Tangomusik/Charlottes MUSIKside | Intelligent Fitness
Pingback: Ballettens 10 hemmeligheder | Intelligent Fitness
Pingback: BalletFitness på badebroen | Intelligent Fitness
Pingback: Nyhedsbrev maj 2019 | Intelligent Fitness
Pingback: Workshop: Få en god kropsholdning | Intelligent Fitness
Pingback: Få glade, voksne ballet-begyndere med en hjælpetræner - Balletfitness.dk
Pingback: Bliv vært for en lokal BalletFitness TRYDAY 29. august 2021 og inviter nye deltagere ind i jeres fællesskab - Balletfitness.dk
Pingback: Derfor skal du lave barretræning efter BalletFitness®-systemet - BalletFitness®-systemet
Pingback: Generalforsamling 2024: Indkaldelse – Balletforening Danmark
Pingback: Årsmøde 2024 – Balletforening Danmark
Pingback: Workshop: Balanceret kropsholdning | Intelligent Fitness (IF)
Pingback: WORKSHOP: Balletforedrag + prøvetime | Intelligent Fitness (IF)
Pingback: WORKSHOP: Balanceret kropsholdning – med fokus på skuldre, nakke og arme | Intelligent Fitness (IF)
Pingback: Årsmøde 2025 – Balletforening Danmark