Intelligent Fitness (IF)

IF GRUNDTRÆNING ➡ Mobilitet x Stabilitet 💪 IF MUSIKMOTION ➡ Rytmik x Motorik 🎵 Kontakt 📞 23 24 86 12 📫 charlotte@intelligentfitness.dk 💚 Sorø

Individuel træning i grupper

Individuel træning i grupper har flere fordele:

  • Det er sjovere og mere motiverende at træne sammen med andre
  • Det er et godt sted at starte, hvis du ikke har prøvet taktil/”hands on”-coaching før
  • Det er mere økonomisk, idet gruppetræning kan udbydes til en lavere deltagerbetaling end private coaching-sessioner

Mens hjælpetræneren viser øvelserne (“follow-along”), får hver enkelt deltager individuel coaching i den udstrækning, der er tid til det, da alle på holdet skal tilgodeses. Hvis nogen ønsker 100 % opmærksomhed fra coachen, bookes private coaching-sessioner.

Den individuelle coaching understøttes af de generelle, mundtlige vejledninger (cues og korrektioner) til hele holdet.

Kombinationen af generelle, mundtlige vejledninger og individuel coaching er en særdeles effektiv metode til at forstå, mærke og indarbejde de mest optimale bevægelsesmønstre i sin træning.

Metoden har været brugt i ballettræning igennem 400 år og egner sig til alle former for træning, hvor der ønskes en forandring i den måde kroppen bruges og bæres på (muskeltoning og ledmobilitet).


Intelligent Fitness medarbejdermotion

Få skræddersyede totalløsninger til jeres medarbejdere med holdningscoaching og grundtræning til modvirkning af nedslidning – både i forhold til stillesiddende arbejde og i forhold til belastende/ensidigt gentaget arbejde. Få nye motionskoncepter til jeres “first movers” og motiverende grundtræning til jeres “last movers”. Hver medarbejder skal imødekommes individuelt for at bevare motivation og skabe holdbare resultater.

Er I en faggruppe med samme udfordringer/arbejdsopgaver? I vil opleve det endnu mere motiverende, hvis I træner sammen og kan dele succes og resultater. Få adgang til jeres egen træningsportal med Your Virtual Trainer for Basic Fitness og kom i form i fællesskab!

Mindset, mulighed og motivation

Mindset: Hvordan opfatter medarbejderen sig selv? Er selvopfattelsen en barriere for at komme i gang med aktivitet og bevægelse? Blot det at komme i gang med motion er starten på en ændret selvopfattelse.

Mulighed: Er motion faciliteret i jeres virksomhed? Er træningsmulighederne let tilgængelige …

  • lige der, hvor medarbejderen befinder sig?
  • lige på de tidspunkter, hvor medarbejderen har tid?
  • lige, når medarbejderen befinder sig i “hot state”, dvs. i en inspireret og handlekraftig tilstand?

Træningen skal være tilgængelig på kontoret/på lageret/i arbejdslokalerne, altså der, hvor medarbejderen har sin daglige gang. I fritiden skal træningen være tilgængelig hjemme, i sportsforeningen, på fitnesscenteret eller andre steder, hvor medarbejderen kommer.

Motivation: Al bevægelse er godt i forhold til ingen bevægelse. Derfor er det ikke vigtigt HVAD medarbejderen kommer i gang med – blot der er initiativ og lyst. Brug inspirations-talks, temaworkshops og teambuildingaktiviteter som igangsætter for virksomhedsforløb, så motivation og mindset hos medarbejderne får et boost fra starten. Denne “hot state”-tilstand hos medarbejderen bruges som afskub for at melde sig på forskellige motionsforløb, som virksomheden stiller til rådighed lige der, hvor medarbejderen befinder sig.

Hør mere …

Få kortlagt de uudnyttede motionsmuligheder i jeres virksomhed. Hvad kan I gøre bedre – find de “lavthængende frugter”, få mere viden om god og sund træning og boost jeres aktivitetsniveau med inspirationstalks, temaworkshops, teambuilding og personlig coaching.

Book tid til et præsentationsmøde og hør, hvordan vi kan hjælpe jeres virksomhed i gang med medarbejdermotion, der virker – Kontakt os her 

Balletforening Danmark